Ny Hattenæs

Hattenæs 7, Silkeborg

Torsdag den 22. juli 2021, kl. 19-20.30.

Arrangør: LifeDesign Yoga & SUP



Andet motionstilbud

SUP Yoga - Begynder

[SUP Yoga på eget board] Vi træner på disse hold SUP Yoga på begynder-niveau, så alle med eget board kan være med - uanset om du har prøvet yoga før.



Yogasekvenserne tager udgangspunkt i hatha-yoga, i en rolig SUP-venlig version, hvor øvelserne (Asanas) primært være siddende, knælende og på alle fire, og du vil blive instrueret ind i forskellige niveauer af smidighed, så alle kan være med.
Undervisningen foregår i stille vand, hvor den omkringliggende natur og de blide bevægelser under dig, holder dig mentalt og fysisk beskæftiget og nærværende i kroppen.
Det kan anbefales at have prøvet at bevæge sig på et SUP board inden deltagelse, uden at du ligefrem behøver være erfaren. Er det din første gang på SUP board, vil jeg anbefale dig at tage en undervisning i SUP Basal Teknik (Kontakt LifeDesign for tider)
Som i almindelig yoga tager SUP Yoga også udgangspunkt i at vi alle er forskellige, og undervisningen tilpasses niveau og individuelle forbehold.

FAQ

Antal deltagere: 5

Sted: Vi mødes ved Ny Hattenæs, hvor du medbringer eget board og udstyr til denne undervisning, dvs. board, leash, padle og redningsvest. Selve yogaen udføres uden vesten i stille vand i nærheden af bredden, men vi bruger den under transporten til dagens yoga-spot.
(BEMÆRK at det er et lovkrav med vest, når du SUP'er)
Det er op til dig om du deltager iført våddragt eller badetøj/sportstøj der gerne må blive vådt. (Bomuld anbefales ikke) Medbring evt. skiftetøj, håndklæde, og noget at drikke efter undervisning.

Tid: samlet undervisningstid er 1,5 timer, indeholdende en kort intro til SUP Yoga, SUP hen til lokation og forankring, Yoga og afsluttende meditation på boardet. Efter undervisning er du velkommen til at følges tilbage til udgangspunktet, eller fortsætte på egen hånd.

Pris: 175 kr. Beløbet overføres via mobilePay til 40105758, skriv navn og dato for deltagelse i overførslen. Er holdet udsolgt, opdateres det på det pågældende facebook-event.

Sikkerhed & ansvar: Deltagelse i undervisning og events arrangeret eller faciliteret af LifeDesign Yoga & SUP sker på eget ansvar. Arrangøren påtager sig derfor intet ansvar for personskader, skader på materiel eller øvrige skader. Deltagere og kursister står inde for at kunne svømme på forsvarlig vis, og er selv ansvarlige for egen sikkerhed på vandet, samt for at følge og respektere de sikkerhedsmæssige og trafikorienterede anvisninger fra den pågældende instruktør.


Pris: 175 kr