Holstebro Kunstmuseum

Museumsvej 2A, Holstebro

Onsdag den 4. august 2021, kl. 19.30.



Elektronisk

Koncert | Goodiepal & pals / Bananskolen

Onsdag d. 4. august kl. 19:30 sker der en lille verdenssensation på Holstebro Kunstmuseum, når det elektriske orkester Goodiepal & Pals indtager huset med et forunderligt univers af elektronisk eksperimenterende musik.



Holstebro Kunstmuseum og GP&PLS byder indenfor til et forunderligt univers af lyde, signaler og teknologi, når den dansk-færøske kunstner og elektroniske komponist Parl Kristian Bjørn Vester - bedre kendt som Goodiepal (f. 1977) og det elektriske orkester Bananskolen indtager museet. Goodiepal er en pioner inden for dansk lydkunst og computermusik, og han er indehaver af en af Europas største lydkunstsamlinger.

Siden 2015, hvor Goodiepal første gang drog til Lesbos for at hjælpe strandede syriske flygtninge, har hjælpearbejde været en integreret del af foretagende. Herhjemme engagerer gruppen sig i at gøre livet tåleligt for folk på asylcentrene med diverse workshops, tegneskole, mødregruppe etc. I august besøger gruppen Asylcenter Holstebro, og gæster i denne anledning også Holstebro Kunstmuseum med en koncert.

Koncerten finder sted i Holstebro Kunstmuseums store Færchfløj i den aktuelle særudstilling med den amerikanske konceptkunstner Lawrence Weiner. Arrangementet integrerer lydkunstens eksperimenterende format ind i kunstmuseets udstillingssale og kulminerer i en forunderlig og eksperimenterende lydoplevelse.

Det sker alt sammen på én aften, så du er nødt til at komme!

Praktisk information

Koncerten er gratis efter betalt entré. Husk at der er gratis entré for børn og unge under 26 år. Det er dog nødvendigt at bestille billet via museets hjemmeside.

Dørene åbner kl. 19:00
OBS: Husk coronapas ved besøg på kunstmuseet.