Kulturstedet Lindegaarden

Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby

Onsdag den 10. november 2021, kl. 20.

Arrangør: Lyngby-Taarbæk Jazzklub



Jazz

Løvdal & Windfeld Quartet

To stærke jazzprofiler, Jesper Løvdal og Kathrine Windfeld, har samlet en kvartet, hvor deres musik bliver udforsket med stor nysgerrighed og entusiasme.



Jesper Løvdal/sax/klarinet - Kathrine Windfeld/piano - Matthias Petri/bas - Daniel Sommer/trommer. To stærke jazzprofiler, saxofonist Jesper Løvdal og pianist Kathrine Windfeld, har samlet en kvartet, hvor begge komponisters materiale bliver udforsket med stor nysgerrighed og entusiasme.

Lige fra første møde, har der været en speciel gejst og kemi mellem de to personligheder. Løvdal og Windfeld har en fælles forkærlighed formusikalske finurligheder, eventyrlyst og galskab,samtidig med, at de stiller høje kunstneriske krav til materialet og udførelsen. Med bassisten Matthias Petri og Daniel Sommer på trommer, har vi at gøre med en stærk cocktail af yngre etablerede musikere, som alle bidrager til en nærværende og intens oplevelse.

Jesper Løvdal har gennem flere årtier sat sit umiskendelige præg på den danske jazzscene, men er ikke desto mindre konstant på jagt efter nye former og udtryk. I denne gruppe udfolder han sit levende og farverige spil med pianist Kathrine Windfeld, som de fleste kender gennem hendes internationalt anerkendte orkester Kathrine Windfeld Big Band.

Gruppen har gennem det seneste år spillet rundt omkring i Danmark og kendetegnes ved en uforlignelig kontakt med publikum - et glimt i øjet, en sprudlende energi og overraskende fremførelser afbedrøvede ballader og forrygende fanfarer.

Line up: Jesper Løvdal/sax/klarinet - Kathrine Windfeld/piano - Matthias Petri/bas - Daniel Sommer/trommer.


Entré: Standard 120 kr, Medlem 60 kr, Unge under 25 60 kr