Utzon Center

Slotspladsen 4, Aalborg

Tirsdag den 19. til fredag den 22. oktober 2021, kl. 09.



Børn

Utzon Camp: Fire dage i efterårsferien med design og teknologi

Efterårs-camp. Fire dage for børn. Fyr den af med kreativitet, leg og læring om design og arkitektur.



Du skal bruge blyant og papir. Du skal arbejde med virtual reality, Minecraft og vilde computerprogrammer. Du skal på opdagelse udenfor. Og du skal lege.

Hver dag bliver du introduceret til nye emner og værktøjer, som du kan bruge til at skabe design og arkitektur. Der bliver masser af bevægelse, og vi skal også udforske børneudstillingen Mini Maxi.

Vi starter med at designe en bolig. Der er fuld gas på skitser med pen og papir og andre af arkitektens klassiske redskaber.

Byg med 800 flyttekasser
I skal derefter bygge jeres bolig i fuld størrelse. Og I skal gøre det med 800 flyttekasser. Byg løs!

Derefter bruger vi 3D-programmer til at scanne rummene, og så går det elektroniske arbejde for alvor i gang. Vi gør huset færdig, og så skal vi arbejde med en laserskærer.

Den skal I bruge til at lave skalamodeller af jeres arbejde, og så skal I samle dem. Det hele slutter med, at I laver en udstilling, som I skal vise for jeres forældre.

Det praktiske
Utzon efterårscamp er for børn fra cirka 10-13 år.

Campen foregår fra tirsdag til fredag i uge 42 fra kl. 9-14 og kræver deltagelse alle dage.

Vi sørger for snacks og drikkevarer, men du skal selv huske madpakke.

Pris: Det er gratis at deltage.

Da dette hold er udbudt i samarbejde med Kulturskolen, bliver holdet med sikkerhed oprettet.


Fri entré

Læs mere på hjemmesiden