Bork Vikingehavn

Vikingevej 7, Hemmet

Fredag den 17. september 2021, kl. 11-16.



Andet

Vikingemad hver fredag i september

Hver fredag i september kan I tage med på en madrejse, når vikingerne på Bork Vikingehavn viser hvordan man lavede mad for 1000 år siden. Maddagene er støttet af Ringkøbing-Skjern Kommunes "Genstart september".



Hver fredag i september kan I opleve vikingernes mad. Her kan I måske møde en viking der plukker urter mens der fortælles om de mange forskellige slags og hvad de kan bruges til. Det kan også være at I støder på en husfrue, der er i fuld gang med at snitte grønt, mens hun fortæller om de grøntsager vikingerne havde. Måske ser I vikinger der steger, bager eller koger.
En ting er i hvert fald sikkert, hver fredag er vikingerne i gang med at lave mad - og de fortæller og viser hellere end gerne frem. Måske er der smagsprøver og måske kan I selv hjælpe til.

Smag på vikingetiden

Når I har oplevet hvordan vikingerne lavede deres mad og jeres tænder løber i vand, så kan I selv spise jer tilbage til vikingetiden! På Bork Vikingehavn finder I nemlig Café Kølsvinet der tager smagsløgene med på en tidsrejse. Her finder I forskellige lækkerier, der alle er lavet med udgangspunkt i vikingetiden. Maden kan nydes udendørs eller inde i den nyligt istandsatte langhal.

Praktisk information

Dato: fredage i september kl. 11.00-16.00.
Entré: Voksne: 125 kr., Børn og unge under 18 år: gratis.