Nørre Galten Kirke

Erslevvej 1, Hadsten

Fredag den 15. oktober 2021, kl. 16-18.



Billedkunst

Fernisering, Nørre Galten: Jim Lyngvild

Kunstudvalget afholder fernisering i Nr. Galten Kirke med plakater af Jim Lyngvild. Desværre kan kunstneren ikke selv være til stede ved åbningen af udstillingen.



På kirkens vægge vil der i de kommende måneder være opstillet 18 plakater med fotografiske arbejder, hvoraf Jim Lyngvild i 2020 havde udstillet syv originale fotostater på 4,5 x 3 m i Helligåndskirken i Faaborg. Plakaterne gengiver kunstnerens nyfortolkninger af udvalgte fortællinger fra Bibelen. Til hver plakat har sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen formuleret en tekst, der refererer til Bibelen. Plakaterne bevæger sig i spændingsfeltet mellem tradition og modernitet. Om værkerne har Jim Lyngvild udtalt, at kirkegængerne kan forvente sig "kysk og klassisk kirkekunst med et strejf af liderlighed og lummerhed. Den kombination har kirkekunst altid haft". Jim Lyngvild har personlig designet og syet figurernes tøj, ligesom han har fremstillet de anvendte smykker, der er på motiverne. Plakaterne vil være placeret i kirkerummet indtil jul, og alle er velkomne til at besøge kirken, som normalt er åben mellem kl. 9 og 17.