Taastrup Teater & Musikhus

Kjeld Abells Plads 1, Taastrup

Lørdag den 9. april 2022, kl. 20.



Rock/Pop

Fyr og Flamme

Du kan godt begynde at kridte danseskoene! For ovenpå udgivelsen af et hitspækket debutalbum og dertil en fuldstændig udsolgt sensommerturné, er Danmarks ukronede dansegulvskonger, Fyr Og Flamme, endelig klar med nye koncerter.

Og denne gang kommer hitduoen til Taastrup Teater & Musikhus. Som selvudnævnte "teenageidoler, dine forældre kan forstå", har de to kreative legekammerater, Jesper Groth og Laurits Emanuel, sammen fundet ind til et helstøbt udtryk i et musikalsk krydsfelt mellem rendyrket 80'er-nostalgi og moderne dansksproget pop, som fra første stortrommeslag sender signaler til dansefødderne såvel som hjertekulen. Debutsinglen, 'Menneskeforbruger', tændte den første glød i danskerne og satte, sidste år, hurtigt sit præg på de danske radiokanaler og musikforbrugernes streaming-vaner. Opfølgeren, 'Kamæleon', blev endnu en hitsingle og i foråret 2021 bragede Fyr Og Flamme for alvor ind i alle vores hjerter - og siden hos millioner af TV-seere - da dansegulvs-hymnen, 'Øve Os På Hinanden', blev endnu en evergreen i Dansk Melodi Granprix. Det selvbetitlede debutalbum ramte gaden i august måned og mon ikke den både står på velkendte hits og helt ny musik, når Fyr Og Flamme indtager foråret 2022! Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus. Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup. Spilledato & tid: Lørdag d. 9. april 2022 kl. 20.00 (Baren og dørene til salen åbner kl. 19.00). Billetpris: Stående: 240 kr. (inkl. gebyr). Nummererede siddende på balkon: 290 kr. (inkl. gebyr). (Billetsalget stopper 15 min. før showstart).

Entré: 240-290 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet