MusikTeatret Albertslund

Bibliotekstorvet 1-3, Albertslund

Lørdag den 5. marts 2022, kl. 19.



Show/stand up

Jan Gintberg: Død eller Leende

Dansk comedys speedsnakkende enspænder Jan Gintberg er tilbage! "Jeg betragter det som min livsopgave som komiker at minde folk om at grinet er et ret unikt smøremiddel vi mennesker har udviklet.

Efter en af de mere triste og langstrakte perioder i historien, er det tid til at vi kommer ud af ekkokamrene og vælger mellem latteren eller et forholdsvis trist liv i sort/hvid," siger Jan Gintberg og fortsætter:

"Jeg har set og oplevet nok til, at jeg med sikkerhed kan sige, at det er ligeså fint at forsøge at finde glæde i alt livets galskab fremfor at sætte sig til at krepere med hængende mundvige.

Og nu må I have mig undskyldt jeg har piller der skal spises", siger Gintberg fra sin træningslejr et hemmeligt eksotisk sted (nærmere betegnet en garage i en forstadskommune i Danmark).

Død eller Leende er et stærk satirisk og personligt show fra Gintbergs side
Om at ikke kun at huske at overleve, men også at leve imens man overlever! Inklusive bizarre afstikkere til alt fra magtliderlig frugt, Glyngøre-håndsprit, presse, politik, procenter, privilegieblindhed og andre ting med 'p'. Og så er der jo gudskelov blevet en del mere at tale om i den evige og nu også hidsige polokamp mellem kønnene.

"Som min kloge moster altid siger: 'Kvinder er fra Venus og mænd er fra centerpubben..' Det er klart, vi bliver nødt til at kunne grine af vores forskelligheder for overhovedet at kunne holde hinanden ud", slutter Gintberg endelig iklædt tidens tern og tophue.

Corona:
MusikTeatret følger gældende restriktioner i forhold til forsamling, afstand og andet.

Køb/bestil billet