Anna Kirke

Bjelkes Allé 19-21, København N

Tirsdag den 1. februar 2022, kl. 20-21.



Musik

Koncert med Kjeld Lauritsen og Sigurður Flósason

Sigurdur Flosason altsaxofon Kjeld Lauritsen hammond Denne koncert vil være en blanding af mange forskellige stilarter, lige fra bløde, smukke ballader til latinamerikansk musik og sfærisk meditation.

De to musikere har udgivet to plader med smuk musik, egnet til en rolig stund med en kop kaffe, titlerne på udgivelserne er således "Daybreak" og "Nightfall". Forvent en times tid med ro i sindet og plads til at nyde de smukke klange og melodier. Sigurður Flósason er en virtuos altsaxofonist med inspiration fra bl.a. Cannonball Adderley. Med en solid ballast - 5 års musikeruddannelse i USA - er han en efterspurgt musiker indenfor alle jazzgenrer. I Danmark er han mest kendt for sit samarbejde med sangerinden Cathrine Legardh, men ved denne lejlighed høres han som solist i et afdæmpet repertoire, specielt sat sammen til Kirkens intime stemning. Han er ikke ukendt med denne disciplin, og har således mange kirkekoncerter og -pladeudgivelser i Island bag sig. Organisten Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammond B3 med baspedaler og roterende højttaler. Han er en af pionererne inden for orgeljazz i Danmark og har bl.a. indspillet en række Cd'er i eget navn og med The Organizers, de senere år har han også spillet en række kirkekoncerter og rørt ved bl.a. tangomusik. Fri entré! Alle er velkomne til denne lækre jazzkoncert.