Liselund Laboratorium Møn

Liselund have, Liselundvej 5, Borre

Lørdag den 27. og søndag den 28. november 2021, kl. 11- 16.



Børn

Skønhed & Forfald

Ta' hele familien med en tur i Liselund Have og deltag i feltlaboratoriet Skønhed & Forfald en lørdag eller søndag i november. Kunstner og designer Rune Fjord inviterer til at indsamle, undersøge, bearbejde og arkivere stedets flora, fauna og geologi.

Ved siden af Schweitzerhytten har Fjord bygget sit laboratorium og ude i haven er der installationer, der præsenterer laboratoriets resultater. I den kommende weekend kan I lave afstøbninger af ting I finder fx. tøndersvampe eller afstøbninger af kridtklinten: Aftryk af landskabet og den 20. og 21. kl. 11-16 - kan I arbejde med at destillere dufte fra planter i haven: Duften af landskabet. Den 27. og 28. arbejdes der med svampesporer bearbejdet med dyrkningsmedier og processen fastfryses i resin.

Ta' godt tøj på - ta' en madpakke med og tilbring nogle timer med at træne dit æstetiske blik på naturens materialer. Kom på lørdage og søndage i november fra 11 til 16: den 13. og 14., 20. og 21. samt 27. og 28.

I laboratoriet ligger der instruktioner til små eksperimenter du selv kan lave, også når Fjord ikke er der. Laboratoriet har som Liselund Have åbent 24/7.

Fri entré