Hovedbiblioteket

Østergade 25, Skive

Tirsdag den 18. januar 2022, kl. 19-21.



Foredrag

Mårhunden i det Nord- og Vestjyske område

Foredrag med mårhundereguleringsjæger/Danmarks Jægerforbund Jytte Paarup og jæger Asbjørn Nielsen.

Mårhunden er er hjemmehørende i Asien, men blev i 1930'erne udsat i Rusland som jagtdyr til pelsjægere. Derudover blev den opdrættet på pelsfarme i blandt andet Danmark. Siden har arten bredt sig, blandt andet til Finland, Sverige og Danmark. Jytte Paarup vil fortælle om mårhundens biologi, adfærd, levevis og fødevalg.

Mårhunden klassificeres i dag som en invasiv art og der gøres et stort arbejde for at regulere bestanden. Jytte Pårup vil fortælle om love og regler på området.

Foreningen Mårhund Salling har haft stor succes med at regulere bestanden af mårhunde i Skive Kommune. Særligt samarbejdet med de lokale jægere og jagtforeninger har været medvirkende til, at man har styr på bestanden i Salling og på Fur. Dette forbilledlige samarbejde vil jæger og ejendomsmægler Asbjørn Nielsen fortælle om efter pausen, hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål til begge foredragsholdere.

Foredraget koster 50 kr. inkl. en forfriskning.

Køb billet her på siden eller ved indgangen.

Arrangører: Skive Jagtforening og Skive Bibliotek.

Entré: 50 kr