Vikingemuseet Lindholm Høje

Vendilavej 11, Nørresundby

Torsdag den 23. juni 2022, kl. 15.30.

Arrangør: Ordkraft



Foredrag

"En håndfuld grus i andedammen" - Oplev forfatter Jens Smærup Sørensen i smukke historiske rammer på

Lindholm Høje. Kom og mærk historiens vingesus til et helt særligt eftermiddagsarrangement denne Sankthansaften på Lindholm Høje.

Vi starter med en rundvisning på det stemningsfulde vikingemuseum, der huser et af Danmarks smukkeste fortidsminder fra yngre jernalder og vikingetid.

Derefter kan du opleve forfatter Jens Smærup Sørensen og moderator Johannes Andersen i samtale om værket 'En håndfuld grus i andedammen', der indeholder et fortrinligt udvalg af artikler af den 50-årsjubilerende forfatter, der især er kendt for sine fine skildringer af det traditionsrige danske landbrugssamfunds transformation til nye tider.

Mange af artiklerne kredser om Jens Smærup Sørensens egne forfatterforbilleder og store forfattere som Ewald, Blicher, Aakjær, Pontoppidan og Højholt.

Jens Smærup Sørensen signerer bøger efter samtalen, og der vil også være mulighed for at købe en bog på dagen.

Læs mere her: Ordkraft - Nyt kultursamarbejde mellem Ordkraft og Nordjyske Museer - kom med til forfattermøde og Skt. Hans arrangement ved Lindholm Høje (ord-kraft.dk)

Entré: Billet 100 kr