MarKant - Børkops Kulturhus

Ågade 6, Børkop

Onsdag den 15. juni 2022, kl. 19:45.

Arrangør: Kunstskabet



Klassisk

Søren Ruby & Duo al Dente

Skuespiller Søren Ruby oplæser en bred vifte tekster af Aakjær, Grundtvig, Ingemann og flere. Han akkompagneres af Duo al Dente, der spiller musik fra mange tidsaldre.

En kalejdoskopisk refleksion over årets,
naturens og menneskelivets gang.

Skuespiller Søren Ruby oplæser en bred vifte tekster af Aakjær, Grundtvig, Ingemann, Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Blicher med flere akkompagneret af Duo al Dente.

I rammen af årstidernes skiften opleves teksterne i et nyt og til tider overraskende lys.

Søren Ruby giver teksterne liv og nærvær.

Duo al Dente spiller musik fra mange tidsaldre - fra renæssancen og barokken over irsk folkemusik til nyere komponister som Enya og Rickie Lee Jones samt - naturligvis - Vivaldis kendte årstids-koncerter.

Musikken, instrumenterne og lyrikken udforskes og udfordres på tværs af tid.
Dermed sættes både lyrik og musik i et særligt æstetisk lys og dermed bliver oplevelsen en autentisk og samtidig usædvanlig cross over-forestilling.

Skuespilleren Søren Ruby har medvirket i talrige forestillinger både på landsdelsscenerne og med turnerende ensembler.

Duo al Dente - Kirsten Lund Jensen, blokfløjte og Per Weile Bak, lut og kontrabas står for kammermusik med intenst nærvær.
Gennem mere end 25 år har duoen markeret sig i dansk musikliv med koncerter og anmelderroste CD-indspilninger.
Begge musikere er uddannet på konservatorier i Danmark, London & Leipzig.

Koncerten afholdes i MarKant

Dørene åbnes Kl. 19.15

Tilmelding: mail@kunstskabet.dk

Koncerten er støttet af Kulturpuljen, Vejle Kommune , og er gratis for publikum.

Fri entré