Classensgade

Classensgade 26, København Ø

Torsdag den 23. juni 2022, kl. 10.30-12.30.

Arrangør: Aarstiderne - Fællesspisninger og madoplevelser



Baby/barsel (Gastronomi)

Brunch og babymad med Kirsten Mikkelsen Ravnbøl

Velkommen hos Aarstiderne til Brunch og babymad. Vi har inviteret specialist i mad og ernæring til børn, Kirsten Mikkelsen Ravnbøl til at komme og fortælle om mad og ernæring til de mindste.

Velkommen hos Aarstiderne til Brunch og babymad

I din travle nye hverdag, med en lille ny på armen, vil vi gerne forkæle dig og resten af barselsgruppen med et lærerigt og delikat bruncharrangement i vores landlige perle i Classensgade. Her kan du sammen med andre mødre og fædre blive klogere på mad til de mindste, når vi inviterer Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, specialist i mad til småbørn, til at fortælle om nem og nærende babymad.

Kirsten har arbejdet med mad til børn i 20 år og blandt andet undervist sundhedsplejersker, været forfatter til sundhed- og fødevarestyrelsens bog "Mad til spædbørn og småbørn", samt medforfatter til Aarstidernes bog "Babymad" - et samarbejde som vi er meget stolte af.

Der vil være lagt op til dialog, og man er meget velkommen til at stille spørgsmål under arrangementet.

Mens Kirsten fortæller nydes en grøn brunch à la Aarstiderne med mad til både store og små. Der serveres friskbrygget kaffe og te samt diverse smagsprøver.

Arrangementet er særligt egnet til børn mellem 3 og 12 måneder.

Program
Kl. 10.30 Arrangementet starter og Kirsten byder velkommen.

Kl. 10.45 Der serveres brunch til store og små.

Kl. 11-12.30 Kirsten fortæller om ernæring og mad til de mindste. Spørgsmål vil være velkomne under hele arrangementet.

Vi vil glæde os til at se jer i Classensgade :-).

Entré: 150 kr