Dyssekilde Station

Stationsvej 1, Hundested

Lørdag den 25. juni 2022, 10:00 - 15:00.



Marked/byfest

Torup Marked lørdag d. 25/6/2022 med temaet -SPIS DIT (U)KRUDT

Lørdag d. 25/06/2022 kl 10 fortsætter Torup Marked sæson 2022 med et tema, som er i helt i VILDnæs initiativets ånd: "SPIS DIT (U)KRUDT.".

Du vil få inspiration til at udnytte/nyde de mange spiselige planter du kan finde overalt: i haven, i skoven, under træer, langs stier. Et grønt og bæredygtigt pift til dagligdagens mad, og så er det endda sundt. Du vil lejlighed til at gå sanketur med kyndig vejledning ved naturformidler og specialist i sankning Aske Hansen.

Der bliver 2 sanketure:
12:10 Efter Fællessang - Sanketur # 1 med afslutning ved Økosamfundet Dyssekildes nye sø
14:10 - Sanketur # 2 (ca samme tur som # 1) med afslutning ved Økosamfundet Dyssekildes nye sø
Turene er cirka 1,5 km i forskelligt terræn: der er sti det meste af vejen. Vi mødes på Stationspladsen, Dyssekilde Station, Torup. Tog hver ½ time. Der er plads til alle. Og det er gratis.
Turene er en del VILDnæs-arrangementerne i Halsnæs med fokus på biodiversitet, genvildning, faunastriber, vilde haver og meget andet over hele Halsnæs.

I Torup Markeds spiselige have vil der være gætteleg på forskellige planter: hvordan smager de? hvad lugter de af? Find dem i haven.

Som altid vil der være mulighed for at købe alskens varer på markedet lige fra sæsonens økologiske grøntsager til saftige bøffer og gode grillpølser, oste af enhver art og kaliber også de særdeles vellagrede, syltetøj, bagværk, safter, sæbe produkter og meget andet.

De have- og blomsterglade vil finde sommerplanter til udplantning, eller blomster til at lyse op i dit hjem.

Har du brug for en taske f.eks. til at bære varer hjem i så gå på opdagelse i det farvestrålende udvalg markedet byder på.
Også smukke skåle og andre trævarer hånddrejet i mange skønne træsorter fryder blikket.

At strikke er in, måske hjulpet på vej af CORONA (!). På markedet kan du finde lokalt, håndfarvet garn, - perfekt til næste strikkeprojekt.

Din aflagte lædersofa eller ditto jakke er værdifuldt basismateriale for recycling. Se lækre tasker i høj kvalitet som bliver resultatet, eller hør om reparationer og omsyninger. Tag en gammel læderjakke med og hør hvordan den kan genopstå som en lækker taske eller måske rygsæk.

Specialiteter som likører, gin, rom, snapse, eddiker, sirupper, specialsylt alt færdigproduceret lokalt mangler ikke.

Til de sultne er der lækkert at få:
Thai mad så englene synger
Ukrainske Pirogger, små hånd-hapsere som man kan gå rundt med og nyde
eller vælg en af de frisklavede pizza'er fra "Bike and Bake's" pizzacykel

og nyd så kaffen fra "Kaffeboden" med lækre vafler bagt af lokale råvarer og lavet på bønner fra "Det lille Kafferisteri" i Hundested.

Mikrobryggeri "Det våde Får" fra Helsinge leverer som altid deres gode øl. Som om det ikke er nok har bryggeriet også andre ting med som mjød, eddike, honning, limonade og danskvand.

Og så må ikke glemmes det faste indslag: Fællessang kl. 12:00.

Vel mødt på Torup Marked d. 25/6/2022 fra kl 10 til 15. Du finder markedet lige bag ved Dyssekilde station.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden