Willumsens Museum

Jenriksvej 4, Frederikssund

Lørdag den 6. august 2022, 10:00 - 17:00.



Billedkunst

Kreativ sommerferie for voksne

Sommerferien byder på kunstneriske oplevelser for hele familien - også de voksne.

FAR VILD I DIN EGEN MAGISKE HAVE
Gå på opdagelser i museumsparken og find flotte grene og planter, som du gerne vil have med i din egen have, og giv dig i kast med at gengive dem på din egen maner. I billetsalget kan du for 20,- kroner købe lækkert akvarelpapir, du kan tage med i museets nye, vilde have. Der følger et akvarelsæt med til låns.

Når du har lånt akvarelkit og har købt akvarelpapir, kan du gå ud i parken, finde en skammel at tage med og finde en god plet til at iagttage planter og blomster i naturen - og mal!

Du kan vælge at male vådt-i-vådt ved først at gøre papiret vådt og maleløst op med farver. Vent et øjeblik, og fortsæt med at male, når papiret er tørret lidt. Du kan også male uden at gøre papiret vådt. Så er det lettere at styre farven.

God fornøjelse! Og husk, at aflevere de lånte ting i billetsalget efter brug.

KUNST-APP GUIDER DIG GENNEM SAMLINGEN

For de voksne er der netop kommet fem nye podcastafsnit tilgængelig i museets app. Hvert afsnit tager udgangspunkt i et tema i Willumsens værk og ved hjælp af dramatiseringer og masser af viden fra museets kunstfaglige medarbejdere, kommer man hele vejen rundt om temaet. App'en er gratis og du kan hente den der, hvor du plejer at hente dine apps, hvis du søger på Willumsens Museum. Der findes også vejledninger rundt i udstillingen ved de værker, der er med.

PRAKTISK INFORMATION

Museet har åbent tirsdag til søndag klokken 10-17.
Aktiviteterne er gratis med årskort eller en almindelig entrébillet til museet.
Børn og unge under 18 år har fri entré.

Entré: Alm. entré