
Ebeltoft Handelsstandsforening, Ebeltoft Marineforening og Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn, glæder sig som arrangører over, at det i år er 14. gang at denne koncert kan afholdes med det populære militærorkester.
Man skal dog ikke lade sig narre af, at det er et militærorkester, der besøger byen, idet orkesteret har et alsidigt og varierende repertoire, der spænder over numre fra marcher, pop, rock, jazz til operette- og musicalmelodier. Den musiske kvalitet er altid i top, når orkesteret spiller i Ebeltoft.
Arrangørerne håber på stort fremmøde til det gratis arrangement på Torvet, hvor der vil være opstillet et antal stole. Det kan dog anbefales eventuelt at medbringe egen stol. Der vil ved Håndboldens Venner være salg af øl, vin og vand fra en bod foran Det Gamle Rådhus.
Musikken planlagt til at starte ca. kl. 11.00 og varer en god times tid.