Kulturhuset Kilden

Nygårds Plads 31, Brøndby

Onsdag den 2. til lørdag den 26. november 2022, kl. 17.30.



Billedkunst

Brøndby Kunstforening: Evi Apostolou

Fernisering onsdag den 2. november kl. 17.30. Alle er velkomne!

Om Evi Apostolous værker:

Evi Apostolou er født og opvokset i Grækenland. Hun er uddannet fra Universitetet i Athen, først i religionsvidenskab, siden fra Kunstakademiet Athens School of Fine Arts (Linjen for Maleri) og endelig som Grafisk designer på UCN i Aalborg. Hun arbejder som udøvende kunstner og underviser i billedkunst.

Evi Apostolou bliver inspireret af natur, biologi, levende organismer, videnskab, teknologi, drømmenes verden og imaginære væsener.
Med kroppen som udgangspunkt udforsker Evi Apostolou i flere serier det biomorfe udtryk, det organiske. Forbindelsen mellem krop og ånd, mellem individ og samfund er hentet ind under penslernes mikroskop.

Hun har udstillet sine malerier i Danmark, Grækenland, Italien, Frankrig, Spanien, Canada, New York og London. Medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Udstillingen kan ses til og med lørdag 26. november.

Arrangeret af Brøndby Kunstforening