Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek

Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C

Fredag den 23. september 2022, kl. 15-17.



Lyrik/oplæsning

Klimalitteraturen rykker ud

Kom og bliv klog på klimalitteratur, når Aarhus Bibliotekernes Mobibliotek ruller i Klimapunktet.

Mobiblioteket kommer til Clemens Torv, hvor du kan få inspiration til hvilken klimalitteratur, du kan kaste dig over, uanset om du er til fremtidsscenarier i Cli-fis, lyrisk økopoesi, børnelitteratur der forklarer klimaudfordringen eller faglitteratur, der omhandler hvordan vi takler et forandret klima.

Du kan låne bøgerne direkte ved det mobile cykel-bibliotek, Mobiblioteket, eller få inspiration til hvad du kan reservere og hente senere på det fysiske bibliotek.

Mobiblioteket slår også ladet op for en digt-workshop, hvor du med stempler kan skabe dit helt eget haiku-klima-digt.

Og så kan du selvfølgelig høre nærmere om hvordan Aarhus Bibliotekerne arbejder med klima- og bæredygtighedsformidling, og hvad du selv har af muligheder for at mødes med andre borgere og tale om klimaudfordringen og FNs 17 verdensmål.

Vi er at finde i Klimapunktet fra kl. 15 til 17 på Skt. Clements Torv 3, 8000 Aarhus C (Den Grønne Ambassade).

Ps. Kl. 16-17 er der også mulighed for at høre kulturforsker Gregers Andersen fortælle om, hvordan klimalitteraturen kan hjælpe os med at forstå vores tilværelse i en tid med klimakrise. Husk at bestille billet til Gregers Andersens oplæg, da der er begrænsede pladser i Den Grønne Ambassade: KLIMAPUNKTET: Bliv klogere på klimalitteraturen (aarhus.dk)

Læs mere på hjemmesiden