Vestermarkens forsamlingshus

Holstebrovej 74, Viborg

Fredag den 25. november 2022



Revy/kabaret

Viborgs egen Julerevy 2022 præsenterer: "Henne på hjørnet"

Så er hele Viborgs Julerevy igen på banen, og vi har glædet os. I 29 år har Viborgs Julerevy underholdt folk fra Viborg og omegn - med en revy, der har leveret store grin, stikpiller og satire.

Vi tager fat på året, der er gået og ser på det igennem vores skæve briller. Vi tager fat i dem, der har fortjent det, både dem i Viborg og dem i resten af verden

Revyen hedder i år "Henne om hjørnet" og er i år en bodega-revy. Vi er nemlig flyttet ind på et meget brunt værtshus. Stedet, hvor alt kan ske. Stedet, hvor man ikke skal præstere andet end at hygge sig, og hvor galskaben råder efter sine helt egne regler. Det er stedet, hvor man kan fortælle en rigtig røverhistorie, og hvor alle er velkomne: Poltikkeren, kværulanter, bodegaturisterne, den ensomme og en hel flok af vores gode gamle kendinger fra tidligere revyer. Disse personer kommer forbi og fortæller om deres del af året, der gik: Om MitID og digitalisering, Tour de France, de knap så super supersygehuse, inflation, elbiler, krig og det måske snart kommende folketingsvalg.

Så kære publikum, kom forbi årets Julerevy og gå derfra med et godt grin, fordi du har set året, der gik vendt på hovedet og måske genkendt dig selv eller din nabo "Henne om Hjørnet".

Sted

Revyen spilles i Vestermarkens forsamlingshus, Holstebrovej 74, Viborg.

Aftenens program

Dørene åbnes kl. 18:00.

Julebuffeten kommer på bordet 18:30, og et par timer efter er der revy.

Sluttidspunkt for revyen er ca. 23:45.

Menu

Hvide og røde sild m/ karrysalat

Medisterpølse m/ tilbehør

Sylte m/ rødbeder og sennep

Hjemmelavet leverpostej m/ rødbeder og champignon

Ribbensteg m/ rødkål

Hamburgerryg m/ grønlangkål og brune kartofler

Hjemmelavet risalamande m/ kirsebærsovs

Billetpris: 375 kr. + 15 kr. i billetgebyr.

Revyen opføres 18., 19., 25., og 26. november samt 2., 3., 9., og 10. december.
Prisen inkluderer: Julebuffet med efterfølgende revy.
Der er forudbestemte pladser, og grupper, der bestiller samlet, kommer selvfølgelig til at sidde sammen.
Der kan købes drikkevarer til meget rimelige priser. Der kan betales med mobilepay og kontanter i baren.
Hvis revyen, mod alle forventninger, bliver aflyst, refunderer vi selvfølgelig beløbet - dog ikke bestillingsgebyret.
Kontakt ang. særlige ønsker til maden mm. sms til 23615040.

Entré: 375 kr