
Ivan Bæhrs beretning - Drama langs Ishavet - den glemte krig i Finnmark - handler om Norge under 2. Verdenskrig og sporene efter de voldsomme begivenheder, som han har mødt på sin rejse gennem landet fra Kirkenes ved grænsen til Rusland i nord til Oslo-fjorden i syd.
Denne historiske rejse begynder i Oslo-fjorden 9. april 1940 med træfningen med det tyske slagskib og flagskib Blücher, som nordmændene sænkede ved Oscarsborg. Skibet gik ned med omkring 1.000 besætningsmedlemmer og soldater. Det forsinkede tyskernes invasion i Oslo så meget, at kongefamilien nåede at flygte, og at de norske guldreserver blev bragt i sikkerhed.
Ivan Bæhrs beretning fortsætter op gennem Norge med de dramatiske begivenheder under kampen om Narvik og videre til Finnmark med jagten på verdens største krigsskib Tirpitz.
Derpå følger beretningen om de norske partisaner, som blev trænet i Sovjet til at observere og rapportere om tysk skibstrafik i Ishavet og de jugoslaviske krigsfanger i SS-dødslejrene i Nord-Norge.
Endelig når vi frem til tvangsevakueringen af befolkningen i Finnmark og nedbrændingen af Finnmark under det tyske tilbagetog fra Finland og Litza-fronten ved Murmansk og den russiske befrielse af Kirkenes og Sør-varanger i 1944.
Kirkenes blev befriet af den Røde Hær 25. okt. 1944, og under mit ophold i området for et år siden fornemmede man klart det særlige forhold til nabolandet. Et forhold, som ændredes drastisk efter Ruslands invasion af Ukraine, fortæller Ivan Bæhr.
Jeg er født i 1950 og uddannet antropolog fra Københavns Universitet i 1990.
Jeg har i 1990'erne arbejdet fem år for Røde Kors i Mozambique under overgangen efter 16 års borgerkrig.
Siden har jeg arbejdet med buskfolket i Kalahari ørkenen i Botswana og for FN med digital kortlægning til overvågning og styring af humanitær indsats ved naturkatastrofer og konfliktområder.
Endelig har jeg haft en kort afstikker til Afghanistan for Danish De-Mining Group under Folkekirkens nødhjælp i 2003, oplyser Ivan Bæhr.
Fotoet er af det sovjetiske Ilusjin-jagerfly, der blev skudt ned og nødlandede under kampene i dagene op til befrielsen af Kirkenes 25. oktober 1944 - det står i dag på 'Grenselandsmuseet' i Kirkenes. Ivan Bæhr står foran flyet
Entreen, der betales ved indgangen, dækker foredraget samt kaffe og kage i pausen.
Tilmeld venligst senest 17. marts til Lisbeth Roth på 53 80 34 78 eller lisbeth@roth-hadsund.dk ikke-medlemmer. Entreen dækker foredrag + kaffe og kage.
Entré: 50,. kr for mewdlemmer, 100- kr for ikke-medlemmer.mr