Nørrebros Runddel

Nørrebrogade, Nørrebros Runddel, København N

Lørdag den 28. januar 2023, kl. 11-12.30.



Foredrag

Gadens Stemmer - Nørrebro

Det her er ikke nogen traditionel byvandring! Det er en helt unik byvandring med et menneske, som har levet et liv på kanten af samfundet, som du bliver budt indenfor i.

Guiderne hos Gadens Stemmer fortæller om deres eget liv, hver byvandring er derfor forskellig. Vi fortæller om tabuiserede emner såsom stofmisbrug, psykisk sårbarhed og hjemløshed. Vi ses ude i virkeligheden!Dagens guide på Nørrebro præsenterer sig selv:
Sammen med min hund Pixie vil jeg tage jer en tur rundt på Nørrebro og vise jer nogle af de steder jeg har levet som hjemløs og fortælle jer om mit liv med stofbrug.
Hvad fortæller jeg om?Jeg plejer at sige at jeg har doktorgrad i piller, som jeg, sammen med heroin, har været afhængig af i rigtig mange år. Jeg ved altså en ting eller to om livet som stofbruger; det er et hårdt liv, hvor du arbejder 23 timer i døgnet på at have det godt i 1 time og den evige søgen efter næste fix kan drive dig ud i både skøre og voldsomme situationer, som jeg vil fortælle jer om.
Jeg har levet som hjemløs i 4-5 år og på turen vil jeg vise jer nogle af mine gamle overnatningssteder og give jer svar på, hvorfor det er bedre at sove på 11. sal end kælderen i en opgang.
Mit misbrug har været rigtig stort og i dag får jeg substitutionsmedicin og har kæmpet mig ud af mit misbrug. Det er virkelig hård kamp, men jeg er hver dag glad for, at jeg har kæmpet den. På min tur vil jeg give jer et indblik i, hvad et liv uden stoffer indebærer af både håb og glæde, samt ensomhed og bivirkninger.
Hvorfor fortæller jeg min historie?Noget af det sværeste ved at have stoppet mit misbrug er savnet af det fællesskab, der var omkring det. Det er også én af grundende til at jeg arbejder i Gadens Stemmer; så jeg kan træde ind i et fællesskab og få nogle nye venner.Dernæst er det meget frisættende at fortælle sin historie - det er som om livsrygsækken bliver lettere af det.

Entré: 149 kr

Køb/bestil billet