
Selv om Dan Turèll søgte til de store byer og brede boulevarder, så har han en plads i Vangede, hvor han voksede op. Det er på Dan Turèlls Plads turen starter, og historien slutter på Vangede bibliotek.
Vi går igennem Dan Turèlls liv og ord på en tur langs Bygaden og gennem landsbyens sideveje og sproglige plovfurer. I landsbyens og forstadens landskab præsenteres tekster og træk fra hele forfatterskabet, Vangede billeder, jazzdigte, kendte og glemte digte, stenbrokrimi, lange monologer og korte indblik.
På Vangedes veje og Nymosens stier tager tanken tilløb, og bringer os ud i den verden som Dan indtog med sine øjne på, og aftegner med sine ord. Historien bliver fortalt som vejen falder, med ingen stringent kronologi, en historie om at fødes og dø, skabe, blive til noget, og undervejs at møde Buddha, Bogart, Lysets Engel og den Hellige And.
Det er Paul Hartvigson der fortæller og læser op, og der er plads til bemærkninger fra publikum.
Forslag til favorittekster modtages i forvejen på paul@hartvigson.dk.
Turen er arrangeret af www.byvandring.nu. Modtag nyhedsbrevet Vejviseren, som udsendes 1-2 gange om måneden med kommende ture og rabatkoder. Klik her for at tilmelde dig (det er også let at afmelde). https://byvandring.us6.list-ma.
Entré: 150 kr