Aabenraa Bibliotek

Haderslevvej 3, Aabenraa

Onsdag den 25. januar 2023, kl. 14.30-15.30.



Andet

Læsehund på arbejde

Tove og hunden Pauline er et frivilligt læseteam, der tilbyder et læseforløb på Aabenraa bibliotek.

Læsehunde er en indsats som er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse for børn. Resultatet er øget læselyst og selvtillid. I Indsatsen, Læsehunde, uddannes, certificeres og organiseres læseteams til biblioteker i Danmark.

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet.

En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteker og skoler med netop denne opgave. Her får barnet mulighed for at læse højt for læsehunden i 20-30 minutter, og herefter er der tid til hundeøvelser og sjove tricks.

Vi mødes en gang om ugen og et læseforløb varer typisk seks uger og barnet modtager et diplom den sidste gang.

Læsehundene henvender sig til børn i 1. - 5. klasse, som har knækket læsekoden, men som er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen.

Læsehunden og dens ejer udfører aktiviteten på frivillig basis via Foreningen Læsehunde. Det er gratis for barnet at modtage hjælp fra en Læsehund

Tilmelding

Ved interesse kontakt Lene Mørk Damm lmda@aabenraa.dk og bliv skrevet på venteliste

Allergi:
Vær opmærksom på at der er hund på Aabenraa bibliotek i dette tidsrum.

Entré: 0 kr Tilmelding nødvendig! til lmda@aabenraa.dk