Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Lyrskovgade 4, København V

Lørdag den 28. januar 2023, kl. 11-14.



Børn

Helt til hest i Enghaveparken

Kom med til en lørdag formiddag i hestens tegn! Vi sadler op i Enghaveparken til forskellige aktiviteter, der kredser om vores firbenede venner - krydret med cirkus og krea.

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus rykker atter ud i Enghaveparken og byder på et væld aktiviteter med heste i fokus:
  • Trækketure med heste rundt i parken
  • Hestevognture fra Enghaveparken til Carlsberg Byen med bryggerhestene
  • Kreaworkshops i boden ved hovedindgangen
  • Hesteskokastespil
  • Fortælleture med BestTellers
  • Cirkus Panik laver to forestillinger


Helt til hest - nærmere program følger

Vi kan snart løfte sløret for det præcise program, men det ligger allerede nu fast, at hestene indtager parken 11-14. Derefter er biblioteket åbent som vanligt, og der er rigeligt med bøger med heste på hylderne.

Vrinsk vrinsk.

Læs mere på hjemmesiden