
I jazzens grundlæggende formater, kvartet og kvintet, vil de to ensembler og deres komponister præsentere deres bud på jazzen i Europa anno 2023 - to forskellige og personlige bud. Koncerten vil falde i 2 afdelinger - ca. 60 min hver. Hans Ulrik/Anders Mogensen Kvartet med Pablo Held: Jazzmusikkens grænser er ikke eksisterende. Det viser denne nye kvartet ledet af den internationalt anerkendte og Grammy vindende saxofonist Hans Ulrik. I denne nye super kvartet møder Ulrik den fænomenale tyske pianist Pablo Held, så der er lagt op til europæisk jazz i en liga for sig. Både Ulrik og Held har sans for det lyriske inderlige, kombineret med ekspressivitet. Nyd en grænseløs aften i selskab med denne fænomenale europæiske kvartet. Hans Ulrik - saxofoner (DK). Pablo Held - piano (DE). Andreas Lang - bas (DE). Anders Mogensen - trommer (DK). Fosterchild: "Musikken er en fryd og livsbonus med en musikalsk nuancering i slægtskab med Miles-Davis-kvintetten, men med Wayne Shorter og Herbie Hancock, som frembragte nye opdagelser i jazzens hemmelige kompleksiteter." - JazzSpecial. Denne dansk-tyske supergruppes medlemmer er en central del af den europæiske jazzscene, og gruppens musik vibrerer med space, magi og en form for underliggende ophøjet enkelthed. Musikken er en intens og magtfuld jazz-oplevelse med groove og dynamik og blander i en unik form en sensitiv ømhed med en europæisk tilgang til jazzen. Kasper Tranberg - trompet (DK). Sebastian Gille - saxofoner (DE). Jacob Anderskov - piano (DK). David Helm - bas (DE). Fabian Arends - trommer (DE). Mere info online Billetter: ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, og ved indgangen. Arrangører: Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU).
Entré: 160 kr + evt. gebyr