
Kurset vil foregå på Hvidovre Hospital, hvor professor på Klinisk Biokemisk Afdeling, Henrik Jørgensen, over 6 dage vil introducere basale statistiske beregninger målrettet medicinstuderende.
Undervisningen vil finde sted følgende dage fra kl. 15-17:
Tirsdag d. 28/2
Tirsdag d. 7/3
Tirsdag d. 14/3
Torsdag d. 16/3
Tirsdag d. 21/3
Tirsdag d. 28/3
Information om lokalerne følger snarest, men kommer til at foregå på Hvidovre Hospital
Kurset vil give et indblik i statistiske teorier, bearbejdning af data og analyser. Teorierne vil blive eksemplificeret gennem Excel og Word, og der kræves derfor ingen kendskab til statistiske programmer
Der vil i pausen blive serveret masser af koffein og sødt til ganen. Deltagelse koster 270 kr., som bl.a. dækker prisen for den inkluderede statistikbog, der udleveres på første dag. Der vil fra gang til gang være en minimal læsemængde (ca. 10-15 sider) og små opgaver, der skal løses hjemme.
Tilmeldingen er åben og foregår via billetto. Der er plads til 25 kursister, og pladserne uddeles efter først til mølle. Vi bruger mailadresser fra tilmeldingen til at sende undervisningsmateriale ud. Tilmelder du også studiekammerater, er det derfor vigtigt, at du ved tilmeldingen skriver deres mailadresser. Efter endt kursus uddeles certifikat.
** OBS! Vi søger to frivillige medhjælpere til kurset, der får lov at deltage i kurset helt GRATIS. Opgaverne går ud på at købe snacks og drikkevarer til hver kursusgang (selvfølgelig betalt af PUFF) samt at rydde dette op igen, når hver kursusgang er slut. Er man interesseret i dette, så skriv til PUFF på kontakt@puffnet.dk
PS! Man skal kunne deltage alle dage****
Så grib fat i din læsemakker og få et indblik i forskningsstatistik. Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Bedste hilsener
PUFF.
Pris: 270 kr