Folkestedet

Carl Blochs Gade 28, Aarhus C

Lørdag den 22. april 2023, 10:00-15:00.



Workshop

Dråber af Dialog: Dialog på Tværs

Kom til en, to eller tre lærerige lørdage, og få kendskab og værktøjer til forskellige metoder til tværkulturel dialog fra eksperter på området.

Ønsker du at...

... styrke dine kompetencer i at arbejde med kulturmøder - både i professionelle og private sammenhænge?

... lære hvordan man gennem dialog kan transformere forskelligheder og konflikt til noget positivt?

... få kendskab og værktøjer til forskellige metoder til tværkulturel dialog fra eksperter på området?

Over tre lørdage inviterer vi i foreningen Dialog på Tværs til tre lærerige workshops om forskellige metoder og tilgange til dialog. Gennem oplæg fra eksperter på området og dertilhørende praktiske øvelser vil vi sammen dykke ned i, hvordan de forskellige metoder og tilgange kan give os en dybere forståelse af de forskelle og ligheder, som findes på tværs af kulturer. Vi vil samtidig udforske hvordan disse forskelle og ligheder kan vendes til en styrke og bidrage til en positiv udvikling.

Dialog på Tværs: Dialogisk integration

Denne workshop afholdes af Karen Nørskov, stifter af Dialog på Tværs. Karen har i over 20 år arbejdet med integration via dialog, og har i den forbindelse skrevet flere bøger og websites om emnet. Karen vil ved denne workshop introducere os for begrebet "dialogisk integration", som handler om dét at skabe gensidige møder på lige vilkår på tværs af etnisk minoritet og majoritet. Gennem praksis-eksempler vil vi omdanne det teoretiske til noget, som kan hjælpe os til at holde fokus på dialogen i vores hverdag.

Karina Weiland: Minosia Labyrinth

Ved denne workshop vil vi også få besøg af Karina Weiland, som vil fortælle om "Minosia Labyrinth" - et interaktivt rollespil indenfor temaet migration. Gennem rollespillet sættes der fokus på kompleksiteten ved migrationsprocessen og de udfordringer som flygtninge og migranter møder. Vi skal ikke selv afprøve metoden, men Karina vil ved denne workshop fortælle os om sine oplevelser med metoden.

(Tilmelding senest den 17. april)

PRAKTISK
Tilmelding foregår via vores hjemmeside: https://www.dialogpaatvaers.dk/draaber-af-dialog/

Pris:
150 kr./gang // studerende/anden lav indkomst: 100 kr./gang

GRATIS ved køb af årligt medlemskab i Dialog på Tværs
Pris for årligt medlemskab: 200 kr./året
https://www.dialogpaatvaers.dk/stoet/medlemskab-aarligt/
*Ved køb af medlemskab som betaling, vælger du produktet "Gratis (Medlemstilbud)" på tilmeldingssiden*

OBS! Vi har et begrænset antal pladser - du skal derfor skynde dig at tilmelde dig, hvis du vil sikre dig en plads!

Der vil i løbet af hver workshop serveres frokost, kaffe og te.

Har du spørgsmål til arrangementet? Så skriv til info@dialogpaatvaers.dk

Vi håber I vil være med!

Entré: 150 (/100)

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden