Salon Svupsak

Vestergade 19A , Sakskøbing

Lørdag den 22. april til mandag den 29. maj 2023, søndag-mandag 13-17.



Billedkunst

Fernisering og udstilling med de polske malere og forfattere Karina Obara og Grzegorz Wróblewski

Lørdag den 22. april kl. 13 fejrer Salon Svupsak den kultur og opposition mod det regerende PiS, der trods alt stadig er i Polen. Vi åbner sin nye udstilling af de polske malere og forfattere Karina Obara og Grzegorz Wróblewski. Kl 14 Polsk/danske digte.

Lørdag den 22. april kl. 13 fejrer Salon Svupsak den kultur og opposition mod det regerende PiS, der trods alt stadig er i Polen, selvom Ruslands overfald på Ukraine tilyneladende har fået EU-kritikken af PiS partiets totalitære tendenser til at forstumme. Salon Svupsak, Vestergade 19 A i Sakskøbing, åbner sin nye udstilling af de polske malere og forfattere Karina Obara og Grzegorz Wróblewski. Karina Obara med hendes former og overflader der hele tiden går i opløsning og Grzegorz Wróblewski med sine menneskelige spørgsmålstegn i tidens strøm og ørkener.

Både deres forfatterskaber og kunst er stærkt kritiske mod den herskende fordummende kulturfjendskhed, der opfordrer polakker til at tro (på PiS regeringen) i stedet for at søge og skabe levende viden, "fordi det ikke kræver nogen særlig indsats og fritager dem fra ansvar for landet, for dem selv og for de kommende generationer. Som i digtet af Grzegorz Wróblewski Wszystko idzie [Alt går vel]: "Også du kan blive frelst/Du skal bare registrere dig./En underskrift og endelig er du/frelst."( Karina Obara)

Kl. 14 fortæller og læser Grzegorz Wróblewski og Thorvald Berthelsen deres digte på polsk og dansk. Støttet af Statens Kunstfond.

Karina Obara er født den 30. september 1974 i Walbrzych i Polen. Hun er uddannet fra statskundskab ved Nicolaus Copernicus University i Torun og European Journalism ved Natolin European Center i Warszawa. Hun er journalist, forfatter, digter, essayist, billedkunstner.
Hun har udgivet romaner og noveller f.eks: "Grzecherezada" (2006), Zofias to verdener (2008), "Gracze", psykologisk thriller (2010), "Granice", noveller (2017), "En kvinde, der ikke ændrede verdens skæbne", sort komedie (2019), Sådan genvinder du sjælen, essay (2022) og i red. Oficynka "Når overfølsomhed udskriver regninger. 42 breve om kærlighed, liv og død".
Hendes malerier er blandt andet udstillet i The New Post-literate: A Galery Of Asemic Writing i Minneapolis, USA og forskellige gallerier i Torun & Gdansk (Polen).

Grzegorz Wróblewski er født i Gdansk, Polen, i 1962 og har boet i Danmark siden 1985. Han har en omfattende produktion bag sig i form af digte, dramatik, essays og billedkunst. Oversat til ca. 30 sprog. På dansk: bl.a. Siesta på Nørrebro (1994), Hvis hver fluevinge er talt (1999), Cindys Vugge (2016) og Blue Pueblo (2021). Har udstillet sin malerkunst i bl.a. Galopperiet, Den Frie og Galleri Asbæk, København samt Muzeum Literatury (Warszawa), Gdanska Galeria Guntera Grassa og MOCAK (Kraków) i Polen.
igte og prosa i forskellige aviser og tidsskrifter, bl.a. Politiken, Hvedekorn, Øverste kirurgiske, Victor B. Andersen's Maskinfabrik, Information og Den Blå Port.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden