Comwell Kolding, Teatersalen

Skovbrynet 5, Kolding

Lørdag den 27. april 2024, kl. 19.30.

Arrangør: Kolding Teaterforening



Musical

Gøngehøvdingen

Lørdag den 27. april 2024 kl. 19.30. Comwell Kolding Teater. www.figaros.dk : https://www.figaros.dk/. Gøngehøvdingen. På syngende grund.

Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af "Gøngehøvdingen" tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik. I "Gøngehøvdingen" spilles, synges og danses alle roller i et festfyrværkeri af humor og musik af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen. Holdet har tidligere produceret og skrevet "Svend, Knud og Valdemar - synger på sidste vers", "Dracula - en kisteglad grinebider" og ikke mindst den seneste "De tre Musketerer - en for alle, alle for en og tre for en tier". Det er et festfyrværkeri af komik, sang og musik, hvor der jongleres med genrer, og hvor den historiske korrekthed - eller mangel på samme - ikke er en hæmsko for løjerne. Læg dertil, at de medvirkendes overordentligt flotte sangstemmer kommer meget mere til sin ret i denne forestilling og musiker Allan Dahl Hansen i højere grad indgår i plottet på en helt naturlig måde. Vi ender med en formidabel forestilling, hvor publikum er top underholdt fra start til slut. Figaros 2024 forårsforestilling er virkelig i særklasse, hvis man er til gakket komik krydret med skøn sang. Det kan nærmest ikke beskrives, det skal opleves! kulturtid.dk. Medvirkende og instruktion: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen. Producent: Figaros og Den Ny Opera. Manuskript: Kjærulf, Dueholm, og Jensen usædvanligt frit efter Carit Etlar.

Entré: 265-295 kr + evt. gebyr

Læs mere på hjemmesiden