
Spillet 'Magisk skole' foregår i en fantastisk og eventyrlig verden på den magiske skole Nordheim, som ligger på Møntergården. Som deltager bliver du elev på skolen og bliver fordelt i ét de fire huse Fimbul, Yggdrasil, Freke eller Rimfaxe, - og så går det løs.
Nordheim er en af Danmarks magikerskoler med alt, hvad det indebærer - der er slotsspøgelser, hemmelige gange, monstre i kælderen, sære professorer og magiske eventyr.