Limfjordsteatret

Limfjordsvej 97, Nykøbing M

Onsdag den 20. september 2023, kl. 19.30.



Skuespil

Mit Stille Hjem

Tre ukrainske dansere har været med til at skabe denne rørende og kraftfulde danseprotest mod ydre magter og deres grusomheder. På scenen står tre mennesker - tre kvinder - tre dansere - tre ukrainere.

Sammen med fem andre kvindelige dansere deler de et personligt øjebliksbillede af en nutidig og historisk krigstilstand. Med afmagt og uvished. Med mod og styrke. "Mit Stille Hjem" er skabt gennem et unikt kunstnerisk samarbejde med tre ukrainske dansere, der er flygtet fra deres hjemland efter den russiske invasion. I marts 2022 hjalp Holstebro Dansekompagni dem ud af Ukraine og oprettede flygtningejobs til dem. Sammen med teatrets ene kunstneriske leder, David C. Price, og fem andre dansere har de været med til at skabe en bevægende og kraftfuld hyldest til den ukuelige styrke, der ligger i kvinden og mennesket såvel som i fællesskabet. Både det nære og det fjerne på tværs af globale grænser og generationer. Medvirkende dansere: Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani og fire dansere fra Holstebro Dansekompagni. Iscenesættelse: David C. Price. Koreografi: David C. Price, Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani og Paulina Smatláková. Musik: Heinali, Rosemary Standley og Myroslav Skoryk.

Entré: 205 kr + evt. gebyr