Stubbekøbing Anlæg

Gl. Landevej, Stubbekøbing

Fredag den 7. og lørdag den 8. juni 2024, kl. 12-23.59.



Rock/Pop

Kun For Forrykte Festival 2024

Kun For Forrykte Festival åbner for salget af partoutbilletter til 2024 - og er klar med de første tre navne. Vi kan med stor glæde allerede nu åbne for salget til 2024, hvor datoerne er d. 7 og 8 juni.

2024 bliver 5 års jubilæums-udgaven af festivalen og det vil blive fejret med manér og et forrygende musikprogram.

Vi afslører her de 3 første navne i 2024 som er: Den Gamle Mand og Havet, Den Syvende Søn og Hammond Orgasm.
Mere end 20 navne vil finde vej til plakaten næste år - så hold øje henover efteråret, og køb billetten i god tid, for vi forventer en hel udsolgt festival i 2024.

Den Gamle Mand og Havet
Efter mere end 50 år siden deres debutplade og efterfølgende opløsning i 1975, er det ikoniske danske band "Den gamle mand og havet" (også kendt som "The Old Man and the Sea") tilbage igen og udgiver deres længe ventede tredje album, "III". Bandets originale medlemmer, Tommy Hansen på hammondorgel og vokal, John Lundvig på trommer og Lasse Laursen på guitar er stadig en del af bandet og suppleres nu af den halvt så gamle musiker Søren "Trold" Pedersen på bas og sang.
Den Syvende Søn
Anført af Michel Belli føres den musikalske arv videre på fornemste vis af et af landets fedeste beat-bands. Den Syvende Søn er pt. aktuelle med deres nyeste album "Alt På Spil", hvor man bl.a. kan høre Peter Bellis sidste vokale optræden i den smukke duet "En Sidste Sang". Live rendyrker bandet det svingende 60'er-beat og den psykedelisk rock og besætningen er som følger - Michel Bellis karakteristiske vokal, brødrene Winbergs symbiotisk swingende bund, Mads Jensens orgel og tangenter, der bryder og samler og Mikkel Grues smagfulde og til tider rivende guitar.
Hammond Orgasm
På befaling af vores forrykte publikum er Hammond Orgasm tilbage i 2024 - og der er stadig det legendariske Hammondorgel som er den absolutte hovedperson, når det betjenes af de 2 orgel virtuoser Jesper Bo "Jay Boe" Hansen (Glenn Hughes, Jesper Binzer, Sanne Salomonsen, Inglorious, m.fl) og Anders Haahr (Freddy And The Phantoms, Beefeaters). Stemningen er løssluppen og der lægges op til både vanvittige optrin og rørende fortolkninger af netop de numre vi alle forbinder med lyden af et fuldtfedt hammond orgel og roterende leslie-højtalere, bl.a Deep Purple, Procol Harum, Focus og Steve Winwood samt bizzare beat-eksperimenter med klassisk barokmusik!

Entré: 799 kr

Køb/bestil billet