Operaen

Ekvipagemestervej 10, København K

Mandag den 3. juni 2024, kl. 20.



Rock/Pop

The Savage Rose

Der er efterhånden ikke en scene i landet The Savage Rose ikke har stået på. Det gælder også Operaen i København. I efteråret 2018 spillede bandet med Annisette i front, to totalt udsolgte koncerter lige netop dér - og i juni 2024 står de der igen!

The Savage Rose der har været en del af den danske musikscene i mere end 50 år, har 25 studiealbums med sig i bagagen og har spillet et utal af koncerter i ind- og udland gennem årene. Lige fra de store koncerthuse til ydmyge steder og til flygtningelejre. Som David Fricke fra det amerikanske rocktidsskrift Rolling Stone tidligere har skrevet om The Savage Rose "The Savage Rose are not prisoners of history - because they never stopped making it."

Den aktuelle liveudgave af bandet kommer ubesværet rundt i sange fra hele den lange karriere - og har ved de seneste års koncerter både spillet klassikere fra de første albums og sange fra de seneste udgivelser samt helt nye numre.

Der venter med garanti publikum en storslået oplevelse, når de garvede musikere igen træder ud på Operaens scenegulv og lader musikken og kærligheden flyve mod publikumsrækkerne.

The Savage Rose anno 2023 består udover Annisette, af Naja Rosa Koppel (kor), Amina Carsce Nissen (kor), Las Nissen (guitar), Frank Hasselstrøm (blæsere og keys), Dan Hemmer (Hammond og keys), Jacob Haubjerg (bas) og Anders Holm (trommer).

Entré: 390-550 kr

Køb/bestil billet