Tårnby Hovedbibliotek

Kamillevej 10, Kastrup

Lørdag den 27. april 2024, kl. 11.



Børneteater

Regnbuebillen - børneteater for de 2-6 årige

Oplev skovbundens farverige, magiske verden når Dansk Rakkerpak viser 'Regnbuebillen'.

Billen Billy er ikke som de andre biller. Han kan ikke holde sin plads i rækken, og han glemmer at svare når der er navneopråb... For verden er så forunderlig og spændende.

En regnbue viser sig på himlen, og Billys familie er for længst marcheret væk fra stedet hvor Billy stoppede op, da den fortoner sig i horisonten. Sådan begynder en sanselig rejse med farverne som kompas i et eventyrligt univers med syngende snegle og mælkebøtter med bøtte-kløe.

Varighed 35 min.

Målgruppe: 2-6 årige.

Hvert barn må medbringe én voksen. Både børn og voksne skal have billet.