Søndag den 12. maj 2024, kl. 11-14.

Arrangør: FOF København



Natur

Sanketur i Kongelunden

Tag familien med på en fornøjelig og lærerig vandretur med biolog og vild mad-ekspert Klara Rask. Vi går gennem skov og strand, og I lærer, hvordan I kan berige jeres køkken med nye spændende smage fra naturen.

Den valgte lokalitet i Kongelunden rummer mulighed for sankning i mange forskellige sankelandskaber, herunder løvskov, strandeng, klitter og strand. Det er f.eks. muligt at finde ramsløg, løgkarse, strandkarse, strandmælde og vild pastinak.

For hver spiselig plante vi finder, fortælles der om udseende, voksested og giftige forvekslingsmuligheder, og der gives gode råd om tilberedning og brug i køkkenet.

Der fortælles desuden generelt om indsamling, om regler og om sikkerhed, og der gives tips til hvordan man bliver bedre til at finde vild mad i naturen

Underviser: Klara Rask
Hold: 232594.

Læs mere på hjemmesiden