Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Søndag den 28. april 2024, kl. 19.30-21.30.



Klassisk

London Symphony Orchestra

Et af verdens absolut bedste symfoniorkestre gæster Musikhuset

London Symphony Orchestra er et legendarisk orkester, der gennem tiden har været ledet af nogle af de største dirigenter, Claudio Abbado, Colin Davies, Simon Rattle m.fl. Orkestret ledes til koncerten i Musikhuset af Sir Antonio Pappano, der tiltræder chefdirigentposten i september 2024. Aftenens program består af Samuel Barbers Adagio, Vaughan Williams 5. Symfoni og Ravels Klaverkoncert i G-dur med den franske stjernepianist Bertrand Chamayou ved flygelet.

Musik skal deles
LSO blev etableret i 1904 og residerer på The Barbican London. Men orkesteret når langt ud over London til et stort internationalt publikum gennem turnéer og ophold, digitale partnerskaber og et omfattende program med livestream og on-demand koncerter. Millioner af musikelskere verden over lytter med online hver eneste måned.
London Symphony Orchestra er bygget på den grundværdi, at ekstraordinær musik skal være tilgængelig for alle. Fra orkesterentusiaster i koncertsalen til online førstegangslyttere.

Eget pladeselskab
I 1999 dannede LSO sit eget pladeselskab, LSO Live, og revolutionerede, hvordan levende orkestermusik indspilles. LSO har udgivet 150 indspilninger indtil videre, og er det orkester i verden, der har lavet flest indspilninger.

Entré: 690 kr

Læs mere på hjemmesiden