Fredag den 31. maj 2024, kl. 21-23.30.

Arrangør: Museum Sønderjylland



Natur

Bat nat - i flagermusenes rige

Kom med på museet og skoven en aften i natdyrenes tegn.

Kom med i skoven en aften i natdyrenes tegn. Vi mødes ved Gram Lergrav, hvor vi tager detektorer med på jagt efter nattens flyvende jægere. Kodeordet er selvfølgelig danske flagermus, som er et af vores små pattedyr, der lever forholdsvist skjult, og kræver et særligt udstyr for at kunne blive artsbestemt. På museet ved Gram Lergrav arbejder vi bl.a. med ekkolokalisering hos nogle helt andre og større pattedyr - nemlig hvalerne - både uddøde og nulevende hvaler. Ekkolokalisering er en strategi, som altså både virker til vands og i luften og har gjort det i millioner af år. Vi ser nærmere på hvordan det virker. På en vandretur i den mørke skov, skal vi bl.a. se hvordan vores lokale dværgflagermusene har klaret vinteren, og hvis vi er heldige, finder vi deres sovekvarter og overvintringsplads. Når man tager med på Bat-Nat i skoven ved Gram Lergrav, får man skærpet sine sanser og oplever naturen på en helt anden måde end i dagslys. Vi opfordrer vores gæster til at spidse sanserne (og ikke mindst ørerne) så vi i fællesskab kan opdage nattens dyr i skoven. Vi går først efter flagermusene, men måske hører vi også uglen tude eller ræven gø - og når vi har lyttet og kigget os trætte i øre og øjne er museet vært ved en kop kaffe eller varm kakao. Mødested er Museum Sønderjylland - Gram Lergrav - Lergravsvej 2, 6510 Gram kl. 21.00 -23.30. Turen aflyses i tilfælde af storm og styrtregn - men en smule vind og vand holder os ikke tilbage. Husk varmt tøj og gerne gummistøvler. Max 30 deltager - først til mølle princippet gælder. Billetter kan kun købes her online.

Entré: 75 kr

Køb/bestil billet