Lindevangskolen

P.G. Ramms Alle 26, Frederiksberg

Torsdag den 1. februar til torsdag den 2. maj 2024, 12 mødegange kl. 17-18.30.

Arrangør: AOF Center Storkøbehavn HKbyg



Undervisning

Spansk 7

Dette spanskkursus er for deltagere, der har gennemført niveau 6. Vi arbejder med den frie formulering samt med at kunne forstå det væsentlige indhold af talt spansk om almindelige, dagligdags emner.

Vi holder grammatikken ved lige ved hjælp af repetitionsøvelser (især Datid og Konjunktiv). Vi går videre med grammatikken og lærer det spanske datid/førdatid konjunktiv, som bruges i mange hverdagssituationer for at udtrykke respekt eller usikkerhed. Niveau 7 lægger vægt både på samtale/kommunikation og det skriftlige. Vi læser tekster/historier om forskellige emner, som vi derefter taler om. Du udbygger dit ordforråd og bliver endnu bedre til samtaler. Hjemme kan du skrive et kort referat/resumé af teksten, som din lærer vil rette of kommentere for dig. Teksterne som læses på dette niveau er mere krævende end dem som læses på Niveau 4. Materialet er inkluderet i kursusprisen og udleveres den første kursusdag.

PENSUM:
Datid 1 (Præteritum)
Datid 2 (Imperfektum)
Konjunktiv (Nutid)
Konjunktiv (Datid)
Konjunktiv (Førdatid)
Hvis sætninger
Refleksive verber (lavarse)
Dative verber (alegrarse)
Konentorer 5

Frederiksberg og Københavns kommune giver forhøjet tilskud til særlige grupper. Hvis du vælger prisen for særlige grupper, så erklærer du på tro og love, at du er enten studerende på SU, lærling med uddannelsesaftale, på efterløn, folke- eller førtidspension, eller modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revaliderings-, integrations- eller kontantydelse. AOF kan kræve dokumentation herfor ved tilmelding eller senere

Underviser: Fabian Vera-Quereda
Hold: 1724106483.

Læs mere på hjemmesiden