Onsdag den 7. februar til onsdag den 24. april 2024, 10 mødegange kl. 18-19.

Arrangør: AOF Kolding



Andet

Meditation for alle

Meditation er et middel til at opnå indre ro, men der er andre positive gevinster ved at meditere. Indenfor psykologien og hjerneforskningen har man anerkendt, at der er store fordele ved meditation.

Ved meditation ved vi fx. at der frigives lykkefremmende hormoner i hjernen, således at vi opnår en tilstand af mere glæde og positivitet.
Der er også evidens for at meditation modvirker dannelsen af stress hormoner og desuden fremmer produktionen af hvide blodlegemer, og dermed giver et stærkere immunforsvar.
Der findes ikke nogen fast definition på meditation, men overordnet kan man sige at det handler om metoder og værktøjer til at træne sin bevidsthed i at være tilstede, skabe bevidsthed omkring din kropstilstand, dine tanker og følelser. Det handler således om bevidsthed, og evnen til at skabe et personligt fokus omkring det indre i sig selv.

Under meditation på dette kursus vil vi træne evnen til at være i en observerende tilstand, være opmærksom på tilstanden af væren lige nu, og træne evnen til at udelukke alt det, der ikke er vigtigt lige nu.
I vores travle hverdag er vores tanker fyldt af det, vi skal eller burde gøre. Vi er det meste af tiden i enten vores fortid eller fremtid.

Kunne du forestille dig at tankerne om det, der er sket, og det der måske vil ske er taget væk? Hvad er der så tilbage, andet end lige nu?
Den tilstand man kan opnå ved at være helt i nuet, som er en powerful tilstand, en tilstand der giver overskud, øget koncentration, fokus og dyb refleksion og stor indre ro.
Meditation er for alle og på dette forløb vil vi arbejde med forskellige teknikker indenfor meditation.

Vi vil arbejde med den tilstand der ligger bag tanken og give os selv mulighed for at mærke, hvem vi virkelig er, og mærke vores autentiske jeg.
Da forløbet er for alle, vil undervisningen i høj grad være guidede meditationer, eller meditationer med instruktioner, således at du får hjælp til at opøve dit fokus, din opmærksomhed og din bevidsthed.

Om mig:
Rune Schulz, 57 år, bor i Kolding.
Jeg har praktiseret meditation siden jeg var 17 år.
Siden starten af 20'erne har jeg arbejdet meget med personlig udvikling og gør det fortsat.
Certificeret NLP Practitioner - Coaching, Communication & leadership
Certificeret NLP Master Practitioner - Advanced Coaching & communication
Studerer pt. til Dynamisk terapeut.
Arbejder deltid som mentor og coach. (Personlig udvikling).
Hjemmeside:

Https://runeschulz.dk

Hold: 4724114000.

Læs mere på hjemmesiden