Restaurant Skovmøllen

Skovmøllevej 51, Højbjerg

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 17-19.

Arrangør: Dansk Botanisk Forening



Vandretur/stavgang

Forårsvandring i Fløjstrup Skov

Tag dine vandresko på og kom med på forårsvandring i Fløjstrup Skov med Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Botanisk Forening.

DN og DBF inviterer på skovtur i det forårsgrønne, og retter fokus på de mange spændende tiltag, der foregår for at fremme biodiversiteten i de forhenværende produktionsskove syd for Aarhus. Bliv klogere på, hvad "veteranisering" vil sige og hør mere om baggrunden for de "vilde" og våde tiltag i skoven.

I disse år pågår en gradvis forandring af skovene syd for byen. Der fældes træer og ryddes lysninger, og der lukkes dræn og grøfter, så vandet vender tilbage til skovbunden; Alt sammen for at genskabe plads og varierede levesteder for en talrig mangfoldighed af dyre- og plantearter . På en solid naturfaglig baggrund fortæller vi om mål og midler, og vi tager snakken om, hvad det betyder for den skov vi kender - og for vores muligheder for fortsat at bruge og opleve den skov som vi forhåbentlig får i stedet.

Hvornår: 30. april 17:00 -19.00Hvor: Parkeringspladsen syd for Restaurant Skovmøllen - Skovmøllevej 51, Højbjerg 8270Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Botanisk Forening.

Pris: Arrangementet er gratis, og det kræver ikke tilmelding.

Medbring: Vandtæt fodtøj og påklædning efter vejr. Vi kan meget vel bevæge os udenfor stierne.

Turledere: Sebastian Jonshøj (DN) og Lasse Werling (DBF).

Læs mere på hjemmesiden