Aa Kirke

Storegade 2, Aakirkeby

Søndag den 15. september 2024, kl. 15:30.

Arrangør: Bornholms Musikforening



Klassisk

Bornholms Musikforening: Arte dei Suonatori med Bolette Roed, blokfløjte

Det berømte polske barokorkester 'Arte dei Suonatori' spiller under ledelse af koncertmester Aureliusz Golinski, sammen med Bolette Roed, blokfløjte, bl.a. Vivaldis Årstider.

Arte dei Suonatori, grundlagt af Ewa og Aureliusz Golinski i halvfemserne, har udgivet 18 albums, der har opnået talrige kendte priser som f.eks. Gramophone Award, Choc du Monde de la Musique og mange andre. Arte dei Suonatori turnerer regelmæssigt i Europa, Nordamerika og Asien.

Bolette Roed er en stor virtuos på sine blokfløjter. Hun optræder i meget forskellige sammenhænge og i ensembler af vidt forskellig størrelse og udtryk. Hun havde sin anmelderroste debut fra solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2004, og siden da har hendes karriere som solist og kammermusiker ført hende til koncertsale og festivaler overalt i Europa og USA. Bolette blev allerede året efter sin debut udnævnt til Årets DR-kunstner, og i både 2009 og 2011 blev hun nomineret til Nordisk Råds Musikpris. Hun har desuden modtaget Jacob Gade Legatets store pris (2003) og Musikanmelderringens Kunstnerpris (2014).

Entré: Gæster 150 kr, Medlemmer af Musikforeningen 100 kr, Unge under 25 år gratis

Læs mere på hjemmesiden