Biblioteket Sønderborg

Nørre Havnegade 15, Sønderborg

Lørdag den 20. april 2024, kl. 12.



Foredrag

Nederlaget forstærkede vores nationale identitet

Forfattersamtale med Claus Mørkbak Højrup.

Forsker, militærmand og forfatter Claus Mørkbak Højrup mener, at der også kom noget godt ud af, at Danmark tabte i 1864. "Jeg tror, at vores forståelse af Danmark i dag ville være meget anderledes, hvis vi ikke havde tabt Slesvig og Holsten i 1864," sagde Claus Mørkbak Højrup i 2023, da hans historiske krimi, Oberstens dilemma, som forgår på Als i 1864, udkom.

Claus Mørkbak Højrup er officer af reserven ved feltartilleriet i den danske hær. Derudover er han underviser og forsker på Aalborg Universitet. Han debuterede som forfatter i 2014 med Mordet ved Dybbøl Banke og fulgte i 2022 op med Mordet ved Tjernobyl. Oberstens dilemma er en dramatisk kriminalhistorie, som udspiller sig midt i en af de mest epokegørende begivenheder i Danmarkshistorien, og er en selvstændig fortsættelse af Mordet ved Dybbøl Banke.

Moderator: Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir

Sønderjyllands Bogmesse
Foredraget er en del af Sønderjyllands Bogmesse. Læs mer om bogmessen og se messens fulde sceneprogram her