Hørvævsmuseet

Nårupvej 30, Glamsbjerg

Torsdag den 22. til mandag den 26. august 2024, 5 mødegange kl. 10-15.



Undervisning

Magiske garner

Lær at kende de magiske garner i vævning, som ved efterbehandling ter sig overraskende når de krøller, krymper, bobler, plisserer eller laver let crépe.

På dette kursus bliver du fortrolig med de aktive garner - overspundne, krympegarner og elastiske garner - og den praktiske håndtering af dem i både trend og islæt. Der er kommet nye, tykkere aktive garner, som er spændende at afprøve med forskellige bindinger.

Du er velkommen på kurset, enten du er ny med de magiske garner, eller du har arbejdet med dem tidligere. Du får vejledning og praktisk hjælp til håndtering af de anderledes garner, men kendskab til vævning og opsætning af væven er nødvendigt,

Vi sætter i fælleskab lange trende op, så der bliver mulighed for at eksperimentere individuelt, og alle kommer hjem med spændende prøver på vævninger, som er velegnede til tørklæder og beklædning. Vi sætter op til forskellige prøver på vævene som kursisterne skifter imellem - også et par stykker til særlige ønsker.

For vævere uden stor erfaring er der god hjælp og mange muligheder for vævninger, der er lette at gå til.

Viderekomne er velkomne til at ønske særlige teknikker, som peger
mod et individuelt arbejde.

I kursusperioden er der fri adgang til vævesalen, så du har lejlighed til at arbejde videre med det, du fanges særligt af. Væven skal være tømt senest 14 dage efter kurset er slut.

Underviser Lotte Dalgaard:

Lotte Dalgaard har stor erfaring med vævning, og har leveret håndvævede tæpper til bl.a. Udenrigsministeriet, Det Danske Institut i Rom, foruden kortæpper til flere kirker. Hun har undervist på kurser over hele landet og er fast underviser på Dansk Tekstillaugs moduluddannelser

Lotte Dalgaard har skrevet flere bøger om vævning, fx Mellem trådene 2017, Væverens formelsamling 2018, Magi med tråde 2020, Tråd på væv 2021 sammen med Paulette Adam.

Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se

her

Evt. overnatning: se her

Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. Kaffebrødet kan medbringes - evt. lave aftaler på kurset.

Flere oplysninger:

Telefon:
64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.

Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk

Hold: 240826.

Læs mere på hjemmesiden