Uddelerboligen ovenpå Dagli'Brugsen

Næstvedvej 50, Præstø

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 19-21.30.



Rock/Pop

Dagli'stuekoncert hos uddeleren med Ulla Britt

Ulla britt spiller originale sceniske sange, der leder tanker og sanserne i en retning af "FILMISK FOLK". Inspirationen og musikkens nerve er ligedele sandhed og fiktion i en god singersongwriter gryde, kogt på råvarer hentet fra jazzen.

Den musikalske rute er farverig og fører af mange genremæssige stier og veje til en skøn blanding af vise, jazz og folk.
ULLA BRITT synger om danskerne set fra et midtvejs perspektiv, og hun går ikke selv ram forbi.
De fleste vil kunne finde sig selv beskrevet i sangene som handler om det forunderlige i hverdagslivet. Der er naturligvis skruet en ekstra tand op for dramaet og sat blus under det skæve og absurde. Kort sagt: Et crescendo på hverdagen.
Koncerten består bl.a af sange fra albummet "Nøgen og natteblind" som udkom'21 ,samt en håndfuld helt nye sange, et par fortolkninger Nina Simone og Steffen Brandt. Ulla Britt inddrager gladeligt sit publikum på flere planer. Ulla Britt er flankeret af Line Felding, der pakker sangene ind på smukkeste vis i et kreativt lydland af cellospil og kor. Line Felding er at finde på listen over en af de mest brugte cellister i landet ( Rumpistol, Cody, Dicte og er desuden komponisten bag musikken til Betty Nansens store opsætning af Edward den 2. )

Kom til koncert, og lad tankerne svæve, hjertet længes og få smilet til at brede sig.

"Filmisk optræden fra Ulla Britt - Det stod knivskarpt da Ulla Britt Trio var opvarmning lørdag aften til Macy Gray i Næstved Arena " / Helle Hansen Sjællandske "Ulla Britts stemme flyder mellem top og bund så det kan mærkes i hele kroppen- endnu bedre live end på albummet." Johanne/ Kys Kokken Lux "Tak for en fantastisk koncert med jer. Sikken stemning I lavede. Det er musik, der rører mig med glæde og tårer i øjnene". / Lars Thyrre Musikloftet
"TAK for en helt særlig koncert. Musikken formidler bredt og går lige i hjertekuglen" / Lotte Pedersen Rønnebæksholm Kunsthal "Den bedste liveoplevelse jeg har haft længe" / Morten Nielsen Nationalmuseet.

Entré: 130 kr

Køb/bestil billet