Islev Bibliotek og Medborgerhus

Rødovrevej 405, Rødovre

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 17.

Arrangør: Rødovre Bibliotek



For børn

Kom med ind i Strids fantastiske univers!

En ulvetime for de 5-10 årige og deres voksne.

Vær med, når vi rejser med den fantastiske bus til landet Balanka. Vi læser uddrag af Jakob Martin Strids 'Den fantastiske bus' og lader os suge ind i de vilde billeder af rejsen gennem utrolige landskaber på jagt efter en kur til lille syge Timo.

Strid er en mester i opfindsomme fartøjer, som sætter gang i fantasien, så bagefter laver vi vores egne luftskibe, busser og gå-huse af genbrugsmaterialer. Til sidst hygger vi sammen med fællesspisning.

Pris: 50 kr. inkl. mad. Køb billet via rdb.dk eller på biblioteket fra torsdag d. 11. april kl. 10. Der skal købes billet til både børn og voksne.

Entré: Billet 50 kr

Køb/bestil billet