Nørre Vosborg Herregård

Vembvej 35, Vemb

Lørdag den 5. oktober 2024, 20:00-22:00.



Rock/Pop

Thomas Holm

Kender du "Nitten"? Så kender du også Thomas Holm.

Den midtjyske popsanger brød for alvor igennem lydmuren med sangen for lidt over 10 år siden. Siden har han fulgt op med flere humoristiske popsange som "Selvmord på dansegulvet", "IKEA" og "Knep Smerten Væk".

Selvmord i X Factor får Thomas Holm til at genopstå med ny single
En fredag aften for et års tid siden sad Thomas Holm og slappede af i sofaen sammen med familien. Pludselig begyndte det at vælte ind med sms'er.
"Det viser sig, at én af finalisterne i X Factor optræder med én af mine sange. Jeg anede ingenting om det, men det var kæmpe en optur at se "Selvmord på dansegulvet" blive fremført i den bedste sendetid", fortæller Thomas Holm.

Oplevelsen motiverede ham til at gå i gang med at skrive og indspille nyt materiale efter en udgivelsespause på næsten 7 år, og nu er Nitten-sangeren klar med comeback-singlen "Sovs og Kartofler". En klassisk Thomas Holm sang med et finurligt tekstunivers og en catchy melodi, der sætter sig fast efter første gennemlytning og aktiverer smilebåndet. Om singlen siger Thomas Holm: "Det er 100 procent en feel-good sang, for vi har brug for noget opløftende, humoristisk og uforpligtende popmusik ovenpå en alt for lang periode med Corona og nedlukning af samfundet. Sovs og kartofler repræsenterer på en eller anden måde noget trygt og meget dansk, og når hele verden pludselig forandres fuldstændig fra den ene dag til den anden, har man brug for at finde trøst i noget velkendt og uforanderligt. Og Mark Knopfler".

"Sovs og Kartofler" trækker på en lang tradition for dansksproget popmusik med glimt i øjet og humoren i højsædet, som vi fx kender det fra Shu-bi-dua og TV2. Og noget tyder på, at danskerne har savnet Thomas Holm. Den akustiske version af sangen - som er blevet udgivet som video forud for singleudgivelsen - er blevet delt flittigt på Facebook og er på bare to uger blevet set over 66.000 gange.
"Sovs og kartofler" udgives den 28. maj på Thomas Holms eget label, Holm Boligudstyr.

Koncerten er med u-nummererede pladser.

Varighed 2 x 40 min.

KONCERTBILLET MED MAD

Middag fra Classique
En lækker koncertmiddag med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange - forretter, lunt samt ost og dessert.

Koncertmiddagen starter kl.17.30

KONCERTBILLET MED OVERNATNING & MAD FOR 2 PERSONER

Du kan også vælge den "fulde pakke" og gøre koncertoplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer:

Koncertbilletter, koncertmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå.

Entré: 195 kr+ gebyr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden