La Banchina

Refshalevej 141A, København K

Fredag den 24. maj 2024, kl. 17-19.



Foredrag

Refshaleøen - Hvad siger de ude på B&W-øen?

Oplev B&W-øen og omgivelser med Thomas Warburg. Vi kigger på de store omgivelser på Refshaleøen, og hører den store historie om B&W, og mærker hvor det historiske område er på vej hen.

B&W var internationalt førende i skibsbygning, og virksomheden dominerede Københavns Havn, med Refshaleøen som tyngdepunkt, en ø som blev bygget til værftet.
Værftet lukkede i 1996, og dermed ophørte en epoke, hvor B&W-arbejderne havde ført an i strejker og konflikter. 'Hvad siger de ude på B&W-øen?', spurgte arbejderne på byens andre arbejdspladser hinanden. Medarbejderne var stærkt organiserede, og kom også til at stå bag byggerier som Kartoffelrækkerne, Humleby og Komponistkvarteret.
Følg øens historie fra grundlæggelsen i 1872 til i dag, hvor Refshaleøen i kommunens planer er et såkaldt perspektivområde, som først skal bebygges fra 2031. Området er i dag ejet af pensionskasser. Det bliver spændende, om man stadig vil kunne finde spor af den stolte arbejderkultur og industrihistorie om nogle år.
På turen ser vi mange eksempler på den midlertidighed, der præger området lige nu: Studieboliger, streetfood, cafeer, værksteder, kunsthaller og eksklusive restauranter, sports- og oplevelsescentre, musikfestivaler, byhaver og start-ups.Turen tager to timer og starter og slutter ved den gamle hovedvagt og indgang til området - i dag cafeen La Banchina, Refshalevej 141
Turen er arrangeret af www.byvandring.nu.
Modtag nyhedbrevet Vejviseres udsendes 1-2 gange om måneden med
kommende ture og rabatkoder. Klik her for at tilmelde dig (det er også
let at afmelde). https://byvandring.us6.list-ma.

Entré: 150 kr

Køb/bestil billet