Kulturhus Kappelborg

Skolevej 5, Skagen

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 19.30.



Musik

Bagland inkl. særsmagning ved Sømærket

Oplev nogle af de største talenter fra den danske jazzscene i Skagen. Bagland er garant for ny dansk jazz, der spejler de landskaber vi kender i og omkring Skagen, og inviterer ind i et rummeligt lydunivers, der på en og samme gang er storslået og intimt.

Bagland er en jazzkvintet bestående af fem musikere med rødderne stærkt forankret i den skandinaviske lyd. Musikken er inspireret af det øde og åbne nordiske landskab, hvor lyriske melodier kendetegner kompositionerne. Bagland arbejder samtidig med en elektronisk lydside som tilføjer et legende og energisk element til musikken. Bagland har 4 udgivelser bag sig hvor den seneste States Of Being dykker dybere ned i den elektroniske lydside. Orkestrets seneste album States Of Being (2022) blev varmt modtaget af anmelderne: "Det er et stærkt album, der en gang for alle placerer dem i fronten af dansk jazz lige nu" JazzNyt, Niels Overgaard. Glæd dig til en helt særlig og nærværende jazzoplevelse på Kulturhus Kappelborg, og se frem til at opleve nogle af de største talenter fra den danske jazzscene. Som noget helt særligt vil der i forbindelse med koncerten også være en sanselig særsmagning af eksempelvis vermouth, spiritus eller vin ved Karl-Emil Sams fra Sømærket Vin- og Ciderbar i Gl. Skagen. Smagningen er inkluderet i billetprisen. Døre: 19.00. Smagning: 19.30. Koncert: 20.00. Bagland: Jakob Sørensen - trompet. Alex Jønsson - guitar. Mathias Jæger - klaver. Frederik Sakham - kontrabas. Andreas Skamby - trommer.

Entré: 240 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet