Den gamle Gaard

Holkegade 1, Faaborg

Søndag den 28. april 2024

Arrangør: Knitting by the Sea



Andet

Fra får - tid til fremtid Mama garn og uld

Fra får -tid til fremtid - en ulden tidsrejse. MAMA GARN OG ULD. TALK. Dato: Søndag D. 28. April. Tid: 11.00 - 12.00. Sted: Den Gamle Gaard. Holkegade 1. Pris: 120 kr.

Antal deltagere. Max 20

Hvorfor er forskellige typer uldgarn så forskellige at strikke med? Og hvorfor ender den danske uld på forbrændingen, når vi strikker løs som aldrig før?

Det får du svar på i dette foredrag, hvor Maria fra MAMA garn & uld tager os med på en kulturhistorisk fiberfærd fra oldtidens vildfår til nutidens globale tekstilindustri.

Vi dykker ned i kulturhistorien bag fårehold og uldproduktion og hører om, hvordan begge dele har påvirket udviklingen af det danske samfund. Vi taler om forskellige uldtyper, og hvad de fortæller os moderne strikkere om tidligere generationers håndarbejde.

Endelig ser vi på moderne garn og spår om, hvad fremtidens garnmarked vil byde på i en tid, hvor kravene til bæredygtighed og social ansvarlighed bliver stadigt højere.

Om foredragsholderen:
Maria Hvid Kargaard er cand.mag. i historie, selvlært strikdesigner og passioneret uldnørd. I 2020 grundlagde hun garnvirksomheden MAMA garn & uld, der specialiserer sig i at producere bæredygtigt kvalitetsgarn af dansk affaldsuld.

Entré: 120 kr